Laug mod laug -
2/10/2006

Måske var det i almindeligt overmod, at Visepræsidenten i Mårslet Brændevinslaug, John 'Syngmed' Johansen på laugets vegne udfordrede byens andet laug, Mårslet Juletræslaug, til en dyst på badmintonbanen i double.
Der skal spilles om æren og om håneretten, og det tabende hold skal efter aftale levere en passende frokost.
Udefra må det trods almindelig selvovervurdering se ud, som om Brændevinslauget er favorit. De stiller med John Johansen (gammel klubmester og nuværende formand for TMG Badminton) og den lidt yngre Erik Kaae (Skatmester i Brændevinslauget.)
Mårslet Juletræslaug repræsenteres foreløbig kun af Tage Andersen (VVS.) Her søger man stadig i medlemsskaren efter en dygtig og talentfuld spiller, der kan give udfordrerne den fornødne modstand.
John Johansen rydder et par baner i Mårslethallen og bestemmer således tid og sted.
KC