Spørgeskema ud om multihal
8/11/2006

Torsdag 9. november lyder startskuddet for en storstilet spørgeskema-undersøgelse om borgernes ønsker til idræts- og kulturaktiviteter i en ny multihal. Hver husstand i 8320 får besøg af en frivillig der personlig vil søge at overrække skemaet til en person i husstanden. Er ingen hjemme, lægges skemaet i postkassen. Efter fem-syv dage indsamles skemaet ved samme personlige besøg. Allerede i aften onsdag mødes de i alt 40 mennesker der har sagt til at give fire-seks timer af deres tid til at uddele og indsamler skemaerne. Mødet foregår i skolens kantine hvor de vil få en status for Projekt Multihal i Mårslet samt information om organisationen bag projektet og om selve undersøgelsen.

email