Årets "Hold-rent-dag"
21/1/2007

Årets "hold rent dag" er på grund af påsken flyttet en uge til lørdag d. 14. april. Det er dagen, hvor vi hjælpes ad med at gøre hovedrent i grøftekanter og rabatter. En hyggelig dag med frisk luft og motion, mere om det i næste nr. af Fællesbladet men sæt allerede nu kryds i kalenderen, og tag fat i din grundejerforening, vejforening, daginstitution, skole, arbejdsplads, fritidsaktivitet, eller hvor du kan finde på at udbrede budskabet. Kom alene, tag naboen med eller kom som en gruppe og vær med på dagen. I er velkommen til selv at ønske et område som gøres rent så hvor synes du der trænger mest? Er I en daginstitution, skole eller andet, som ikke kan deltage lørdag d. 14. men gerne vil være med, så giv os et praj om hvad I gør og hvornår, så sender vi gerne en fotograf fra Fællesbladet.

Bemærk Danmarks Naturfredningsforening har taget vores trend med "Hold rent dag" op. Det betyder at der i weekenden d. 14-15. april er en landsdækkende "Hold rent kampagne" og der vil blive ryddet op i rigtig mange grøftekanter og vejrabatter landet over.

Har du/I ideer til hvad der skal ske her i lokalområdet, hvad din forening vil deltage med på "Hold rent dagen" så sig til, ring eller send en mail til Grøn Guide: tlf. 8693 8671/6165 1664 eller groenguide@mail.dk .

email