Fællesrådets beføjelser
7/4/2007

Hvilken størrelse er Fællesrådet, og hvilket fundament skal det bygges på?
Og hvornår er noget en sag for Fællesrådet, og hvornår skal Fællesrådet undlade at deltage i diskussionen?

Det har der været en hel del meninger om på det sidste. Senest mht Tandervej 6A, hvor naboerne har bedt Fællesrådet "komme på banen" og markere sig i spørgsmålet om trafik og parkering rundt om den gamle kiosk i midtbyen. Men også tidligere på foråret i en sag om, hvor en sti skulle gå igennem Mårslet – og i en heftig debat om demokrati på Mårslet-nettet.

Nu forsøger Fællesrådet at få fat i den principielle del af debatten. Fællesrådets formand, Ivan Dybvad, inviterer således alle interesserede til en “forsamlingshus-diskussion" om demokrati og Mårslet Fællesråd. Hans Ishøy, der for nogle år siden var idémand til udviklingsprojektet “Mårslet ... fra væreby til leveby", er inviteret med som ordstyrer.
Alt efter sagens udfald kan diskussionen ende med, at sagen om Tandervej 6A kommer til drøftelse senere på det ordinære Fællesråds-møde.

I Ivan Dybvads oplæg til diskussionen hedder det:

“Debatoplæg til den åbne del af FU-mødet den 11. april 2007, kl. 19,00

Tema: A) Hvilken størrelse er Fællesrådet og hvilket fundament skal det bygges på?
B) Hvornår er noget en sag for Fællesrådet, og hvornår skal vi undlade at deltage i
diskussionen?

På det seneste har der på maarslet.net været fremført debatindlæg om ovennævnte temaer, med forskellige synspunkter. Det er fint, at lokalområdets flittigt benyttede medie anvendes til at fremsætte synspunkter og bryde meninger. Det er legitimt om man vil deltage i den form for debat, eller om man blot noterer sig hvad andre fremtoner med.

Da områderne er interessante og for Fællesrådet har en betydning for vores måde at agere på i lokalsamfundets foreningsliv, er det helt relevant at sætte det på som tema på den åbne del af vores kommende FU-møde.

Det er mit håb, at vi i bedste "forsamlingshus-stil" kan debattere temaerne. Her bliver det ikke muligt at skjule sig bag sin PC’er, og man bliver nød til at debattere åbent og lytte til andres argumenter. Der skal drøftes holdninger og principper. Enkeltsager bør alene nævnes i debatten som afsæt til drøftelse af principielle holdninger.

Jeg vil kort fremkomme med mine input, som ikke nødvendigvis skal være afsæt for debatten. Det afgør deltagerne jo helt og holdent selv!

ad A)
Fællesrådet er en forening – en paraplyorganisation for områdets foreninger, institutioner o.l. Reglerne for fællesrådets virke er fastlagt i vedtægterne. Tilsvarende er reglerne for valg af fællesrådets bestyrelse (i daglig tale kaldet forretningsudvalget eller FU).

Måden at foreningens love kan ændres på er ligeledes beskrevet i vedtægterne. Tilsvarende alle andre foreninger er det medlemmerne der suverænt bestemmer hvordan vedtægterne skal udformes, herunder reglerne for f.eks. valg af bestyrelse. I relation til Grundlovens bestemmelse om retten til fri foreningsdannelse, kan man aldrig fratage medlemmerne denne ret. I vores tilfælde er det således de 53 tilknyttede foreninger der helt og holdent bestemmer – også om reglerne for valg af FU skal ændres.

Mårslet Fællesråds regler for valg (hver tilknyttet forening har to stemmer og "personlige" medlemmer har ingen stemmeret) er meget samstemmende med andre interesseorganisationer. F.eks. kan jeg henvise til at landets to store idrætsorganisationer DIF og DGI benytter sig af princippet om delegerede, tilsvarende gør en del af de politiske partier. Hvis vi ser på hvordan de lokale interesseorganisationer som Idrætssamvirket eller DGI Østjylland er det efter samme princip med delegerede fra tilknyttede foreninger. Så det er ikke noget ukendt begreb.

Fællesrådet er ikke noget "bydelsråd" eller lokalråd". Vi er paraplyorganisation for områdets foreninger, institutioner o.l. Hverken mere eller mindre.

Overordnet politisk set har vi ingen kompetence, magt eller ansvar. I nogle tilfælde bliver fællesrådene taget til indtægt, når Århus Kommune ønsker at pynte sig med deres politik om aktiv borgerinddragelse. I den forbindelse er fællesrådene både noget og ingenting – mest ingenting! Det vil ikke ændre sig, selvom man udstyrede alle borgere i Mårslet med en stemmeseddel for valg til Mårslet Fællesråds bestyrelse.

I projektet "Mårslet – fra væreby til leveby" var der en gruppe som arbejdede med tanken om at udvikle fællesrådet til et egentligt "bydelsråd", med direkte valg, økonomi og ansvarsområder. Ligesom fællesrådets forskellige arbejdsgrupper var projektets grupper åbne for alle som havde interesse i at deltage. Netop i relation til temaemnet kan det være interessant at læse, hvad denne arbejdsgruppe udarbejdede tilbage i år 2000. Derfor er materialet vedlagt (vedhæftede link), blot som historisk inspiration.

Jeg er tilhænger af en decentral beslutningsstruktur, men realistisk set er det ikke dagsordnen. Senest ved gennemførelse af den nye kommunalreform er beslutningskompetencen blevet mere centraliseret, idet det kommunale landkort er blevet reduceret fra ca. 270 til knap 100 kommuner.

Det kan Mårslet Fællesråd ikke gøre noget ved. Men vi vil forsøge at spille med på den bane der nu engang er tegnet, og sammen med vores forskellige arbejdsgrupper tilstræbe at trække tingene - efter vores opfattelse - for Mårslet i den rigtige retning.

ad B)
Som korrekt refereret af Kurt Søe havde FU en debat om emnet tilbage på mødet den 29.03.2006, og fra referatet som er tilgængelig på maarslet.net skal her citeres: "Keld har fra kommunen modtaget bekræftelse på modtagelse af indsigelsesbrev om Tandervej 6a. Ivan spurgte, om fællesråd i Århus normalt bliver spurgt i forbindelse med dispensationer og det blev bekræftet, at fællesråd har oplysningspligt overfor lokalsamfundet. FUs fokus skal være almenvellets, og ikke interesser, som naboerne kunne have. Vi vil for eftertiden underrette borgerne i byen om de sager, FU bliver hørt om. Bjarke undersøger om FU medlemmer kan komme ud for erstatningsansvar".

Fællesrådet tilstræber at holde sig ude af egentlige "nabosager", og spørgsmålet må være hvor er snitfladen i forhold til almenvellet?

Hvad skal fællesrådet kaste sig ind i, når vi sidder udenfor reel indflydelse – som beskrevet under pkt A, når vi overordnet set hverken har kompetence eller ansvar?

Det er ikke noget nyt, sådan har det altid været. Vi har nogle regler og retningslinier at arbejde under, som Keld Schmidt-Møller henviser til i hans debatindlæg den 25.03.07. Linket Keld henviser til er "Samarbejdet mellem Århus Kommune og Fællesrådene" dateret maj 1998. Selvom linket ikke er opdateret efter ændringerne mellem magistraterne pr. 01.2006 (bl.a. refererer fællesrådene nu til Rådmanden for Teknik og Miljø, og ikke Borgmesterens afdeling), er styrkerne og svaghederne i samspillet de samme.

Det er mit håb at mange vil deltage i en konstruktiv debat i et "ægte forsamlingshus" og ikke blot sidde og gemme sig bag sin PC’er."

link