Smagsdommer-debat
23/4/2007

Torsdag aften den 26. april bestiger den århusianske kulturforsker Trine Vendelboe Juul talerstolen på Testrup Højskole. For godt et år siden udgav hun bogen "Forstand og følelse".
Bogen rummer en række portrætsamtaler med mennesker, der optræder som meningsmagere i den danske kulturdebat.
Det er Trine Vendelboe Juuls opfattelse, at der siden statsminister Anders Fogh Rasmussens berømte nytårstale i 2002 om "smagsdommerne" er indledt en heksejagt på landets intellektuelle og venstreorienterede for at trække disse grupper ud af det gode selskab, når fremtidens Danmark skal diskuteres.
Hun vil i sit foredrag tage smagsdommerne i forsvar.

Der indledes kl. 19.30. Alle er velkomne.
Arrangementet finder sted i højskolens foredragssal i den gamle hovedbygning. Entréen på 30 kr. dækker desuden et kaffebord.

link