Sidste billetter til salg
26/4/2007

De sidste 30 billetter á 50 kr. til fredag aftens støttefest i skolens kantine for Projekt Multihal i Mårslet er til salg i SuperBrugsen. Der vil kun blive begrænset mulighed for at købe billetter ved døren i tidsrummet kl. 19.30-19.55, da revyen 105 gr. Blandet åbner sin unikke forestilling med en række greatest hits kl. 20.
Derefter underholder stand up'er Claus Pettersson og den musikalske gøgler Jan Svarrer en lille times tid.
Desværre er det ikke lykkedes som annonceret at skaffe levende musik til dans. Ni bands er spurgt og har takket nej af forskellige grunde, men musikken vil spille, også for de som måtte ønske en svingom.
(for arrangørerne Steen Bille)

link email