Mårslet Kunstskole
4/6/2007

Mårslet Kunstskole er flyttet fra den gamle kiosk op til Hørretvej 61, nær ved rundkørslen.

Her har Kunstskolens indehaver, Anne-Mette Sørensen, lejet sig ind i et tidligere produktionslokale.
"Her er der et rustikt undervisningslokale/udstillingsrum med højt til loftet og ovenlys. Til lejemålet hører der endvidere 3 lyse rum i forskellig størrelse, som er egnet til værksteder for enhver art kunstnere, designere, opfindere m.v." siger Anne-Mette Sørensen.

Mårslet Kunstskole vil uændret fortsætte med tilbud til børn, voksne og firmaer i kunst og kreativitetsudvikling.

Det er samtidig Kunstskolens vision at skabe et progressivt og kreativt center i byen et center, der kan fungere som arbejdsplads og mødested for de, der beskæftiger sig med kreativitet under én eller anden form.

Desuden vil Kunstskolen tilbyde udlejning af lokaler og faciliteter i kortere eller længere tid - og et større udstillings-/undervisningslokale vil fx. kunne anvendes til udstillinger, undervisning, foredrag, marked, events og mindre koncerter, oplyser Anne-Mette Sørensen.

På Kunstskolens hjemmeside (via linket) vil man kunne læse mere om de aktuelle tilbud og muligheder.

link