Grundlovsfesten 2007
6/6/2007

I den gamle Mårsletsang, som Lars Lund skrev engang sidst i 70erne, står der et par linier, der lyder cirka sådan:

'Mårslet er en rolig og hyg´lig stad,
og alle befinder sig trygt derved.'

Da det blev skrevet for mange år siden passede der glimrende, men med den sidste tids strid og polemik i byen, er både freden og trygheden i nogen grad gået fløjten.
Derfor at det trods alt vederkvægende at kunne gå til Grundlovsfest i Borgerhuset have, og alligevel opleve fællesskabet, og over lidt øl at bevare det gode naboskab - uden at nogen rigtigt svingede med øksen.
Det blev en dejlig grundlovsdag med grundlovstale af Enhedslistens Kjeld Albrechtsen, fællesang, MGP optræden af 2.d og 3.a og 3.b.
Speakers Corner løb lidt ud i sandet, men Jan Kolling og lillebror var rigtig gode, så både børn og voksne fik en god oplevelse at gå hjem på.
Tak til Borgerhuset, - vi kommer igen til næste år.

KC