Månedlig indkøbstur
3/12/2007

Pensionister under Lokalcenter Kildevangs område, tilbydes nu en månedlig indkøbstur med Kildevangs bus. Deltagerne hentes og køres tilbage til egen adresse.
Turene køres for det meste til Viby Centret hvor der findes et stort udvalg af butikker bl.a. supermarked, isenkram, dame- og herretøj, boghandel, optiker, guld og sølv, radio/tv, foto, skomager, bank og posthus. Centret er overdækket og meget handicapvenligt.
Chaufførerne vil være behjælpelige med indkøbene, hvis dette ønskes.
Turene køres den første torsdag i måneden, næste tur er d. 6 december, med afgang fra Kildevang kl. 13:30. Pris kr. 22,- pr person.
Husk tilmelding senest kl. 12:00 dagen før på tlf: 8676 2987.