Danmarks dyreste kvm?
27/1/2008

Realkreditrådet har sammenstillet en liste over kvadratmeterpriserne for parcel- og rækkehuse, målt på hushandler i 4. kvartal 2007. Undersøgelsen kommenteres i Jyllands-Postens netavis, www.jp.dk.
De 3 dyreste postnumre er 2920 Charlottenlund med 50.448 kr. pr. kvm, 2840 Holte med 38.219 og 2900 Hellerup med 38.183.
Første by i Jylland er 8270 Højbjerg, der ligger på 14. pladsen med en kvm-pris på 27.240 og 8320 Mårslet er på 71. pladsen. Herude er husene i gennemsnit handlet til 18.311 kr. pr. kvadratmeter i det seneste kvartal (der i øvrigt var et meget stille kvartal, hvad hushandler angår).
Tranbjerg er på 88. pladsen, Århus V på 69. pladsen og Brabrand kommer ind som nr. 63.
På sidstepladsen - eller førstepladsen om man vil - ligger 7755 Bedsted Thy, hvor husene i snit koster 3.572 pr. kvm.
Kilde: Realkreditrådet og Jyllands-Posten.