Socialt samvær trods
27/2/2008

Kulturforskelle, fysiske afstande og det sociale samvær
Mårslet Skole og skolebestyrelsen for Mårslet Skole indbyder forældrene til møde onsdag d. 5. marts kl. 19.00

På Mårslet Skole har vi de sidste to år modtaget elever fra Vestbyen, de såkaldte ’busbørn’. Hvordan sikrer vi gensidig forståelse, samarbejde og socialt samvær på tværs af kulturelle forskelle og den fysiske afstand?

Desuden vil der være en beretning fra skolebestyrelsen om skolebestyrelsens arbejde det forløbne år.

Program:

19.00 – 19.30

Formandens beretning. Hvad har skolebestyrelsen beskæftiget sig med det forløbne år. Spørgsmål og diskussion. Kort orientering om hvad vil skolebestyrelsen arbejde med det kommende år.

19.30 – 21.00

I efteråret holdt Mårslet Skole et informationsmøde om ’busbørnene’ fra Vestbyen. På dette møde var der et stort ønske fra de fremmødte forældrene om at sikre det sociale samvær og forældresamarbejde selv om der er kulturelle forskelle og en forholdsvis stor fysisk afstand.

Jesper Holme og Marina Stannov fra Børn og Unge vil holde oplæg. Herefter er der debat og diskussion.

Mødet finder sted i skolens kantine.

Vel mødt!

Mårslet Skole

Skolebestyrelsen for Mårslet Skole