Sogneindsamling
3/3/2008

Sogneindsamlingen i Mårslet søndag den 2. marts slog alle rekorder. De 83 indsamlere indsamlede på godt to timer 33.682,50 kr.
I 2007 var resultatet 27.010 kr og året før 28.927. Så det var en glad koordinator, Knud Lunderskov, der sidst på eftermiddagen kunne aflevere pengene i Den Danske Bank i Århus, der havde ekstraordinært åben søndag for modtagelse af de mange penge fra de deltagende sogne.
Igen i år var der rigtig mange fra Testrup Højskole - 33 ialt, der gjorde et godt stykke arbejde i den gode sags tjeneste.