Brugsen overtager Posten
18/3/2008

I forbindelse med, at bageren pludselig har måttet lukke, har byen midlertidigt mistet sin postbutik. Men det bliver af kort varighed. Bageren havde allerede inden lukningen opsagt aftalen, og Posten havde allerede forhandlet en aftale på plads med Brugsen. Den bliver nu fremrykket:
- Vi arbejder på højtryk med at få trukket de nødvendige kabler og få etableret forbindelsen, siger filialchef Kit Mathiasen, Post Danmark.
Den nye postbutik bliver etableret i et lille hjørne af brugsens lager.
I aftalen med brugsen ligger en ikke uvæsentlig serviceudvidelse, fortæller Kit Mathiasen. Formelt går den nye postbutik åbent hverdage mellem kl. 13 og 17 - men almindelige pakker og breve kan udleveres helt til kl. 19 på hverdage og lørdag til kl. 17.
- Pakker er en væsentlig del af arbejdet i postbutikken i Mårslet, som Kit Mathiasen siger.
Almindelige pakker og breve kan allerede fra i dag afhentes i brugsen. Man henvender sig helt enkelt til personalet og spørger - så får man hjælp.
Værdiforsendelser skal, indtil den nye postbutik er på plads, afhentes i postbutikken i Malling.
/BiJ