Postbutikken genåbner
28/3/2008

Efter den midlertidige lukning af postbutikken, der som bekendt holdt til hos Guldbageren i Mårslet, slår Post Danmark dørene op for den nye postbutik i SuperBrugsen.
Det sker fredag den 4. april.
Åbningstiderne bliver mandag til fredag fra kl. 13:00 til kl. 17:00. Der er lukket om lørdagen.
Skal man hente anmeldte, almindelige pakker og breve, kan det desuden ske mandag til fredag mellem 17:00 og 19:00 samt om lørdagen fra kl. 13:00 og frem til Brugsens lukketid kl. 17:00, oplyser Post Danmark.
/HOK