Argentinsk guitarist
5/4/2008

Onsdag den 9. april kl. 19.30 spiller Egberto Gismontis arvtager, den sublime argentinske guitarist Ernesto Snajer på Testrup Højskole.
Der er lagt op til en eksotisk musikalsk rejse gennem junglens fugtigt svedige rytmer over pampassens vemodige melodier til storbyens iltre energi.
Ernesto Snajer præsenterer i sprudlende samspil med den danske guitarist Palle Windfeldt deres nye CD "Live at Vaca Profana". Det er musik fyldt med nerve og passion fra Argentina og Brasilien hvor guitarblodet løber varmt i årerne.
Alle er velkomne. Der indledes kl. 19.30, og entreen på 100 kr. inkluderer et kaffebord. Se evt. flere praktiske detaljer i Kalenderen.
Højskolen/BiJ

link