Pas godt på
21/4/2008

... hinanden!

Den nyanlagte sti fra stationen til skolen krydser Hørretvej tæt op ad baneoverskæringen.
Her passerer fodgængerne og cyklisterne Mårslets mest trafikerede vej. Derfor ville det have været sikrest for de bløde trafikanter, at kommunen havde anlagt en egentlig fodgænger-overgang.
Men det ligger åbenbart ikke inden for reglerne. Vi har derfor valgt at gøre bilisterne opmærksomme på dette uvarslede overgangssted med en meget synlig henstilling og nogle striber farvede fodspor.
Håbet er naturligvis, at bilisterne vil være særligt opmærksomme og hensynsfulde, når de dagligt passerer dette problematiske sted med dets møde mellem hårde og bløde trafikanter.

Mårslet Fællesråds
Trafikkampagnegruppe

email