I Mårslet betaler man
5/5/2008

I Mårslet betaler man sine regninger. Det viser en ny statistik fra Ribers Kreditinformation (RKI). Kun 1 ud af 65 voksne indbyggere (svarende til 1,4 pct.) er registreret som dårlige betalere. Dermed er Mårslet det mest kreditværdige sted i hele Århus Kommune foran Egå, Risskov og Beder, skriver JP Århus.
De dårligste betalere finder man i Trige og Brabrand, hvor 1 ud af 12 (8,4 pct.) er opført i RKI's kartotek.
En regionsdirektør i Danske Bank siger til avisen, at forskellen bl.a. kan skyldes, at halvdelen af befolkningen i Brabrand bor i lejeboliger, mens næsten alle i Mårslet ejer deres egen bolig. Mange boligejere har angiveligt brugt de senere års voksende friværdi til at slippe af med ubehagelig gæld, og den mulighed har lejerne ikke haft, lyder hans vurdering.
/BiJ