Byfesten efterlyser hjælp
29/6/2008

Byfesten 2008 bliver "smallere" end de foregående år på den måde, at bl.a. byfest-ballet er faldet ud.
Blandt arrangørerne af byfesten er der ønske om at få et arrangement for de unge stablet på benene. Dem er der ikke ellers noget på programmet for.
Der ér kommet en konkret idé ind men der skal bruges kræfter til at gøre den til virkelighed. Disse kræfter efterlyser byfestudvalget.
Projektet går ud på at lave et såkaldt lan-party et åbent spilleforum, hvortil de unge medbringer egne computere, der kobles sammen i et netværk. Og så spilles der computerspil, så længe de unge har tid og kræfter.
Interesserede kan henvende sig til Kaj Kristensen, tlf. 8629 1350.
/BiJ