Næsten alle er i arbejde
12/11/2008

Når man nogle gange ved 8-tiden om morgenen især på Jelshøjvej kan tænke, at det ser ud, som om Mårslet nu kører på arbejde, så er tanken ikke helt tosset. Erhvervsfrekvensen - hvor mange af os, der arbejder - er meget høj i Mårslet. Det viser en ny landsdækkende opgørelse over erhvervsfrekvensen. JP Århus har sat lokale tal på.
Hele 85,7 pct. at de 2.778 borgere i Mårslet i aldersgruppen 16-64 år er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det giver den højeste erhvervsfrekvens i Århus Kommune.
Ledighed er altså et parameter, der spiller en rolle i opgørelsen. Men ledighed er ikke det, der præger postnummeret:
"I de seneste år har vi fået mange nye borgere i byen. De er flyttet herud til nye huse. Det er dyre huse, så folk er jo nødt til at arbejde," sagde fællesrådts formand, Keld Schmidt-Møller, til avisen.
Han gav endvidere udtryk for, at den høje erhvervsfrekvens hænger sammen med demografien, ifølge hvilken Mårslet har mange borgere i den erhvervsaktive alder.
/BiJ

link