Pavillon-institution
24/11/2008

Nymarks Allé 1. Her kommer byens nye børneinstitution til at ligge, oplyser Børn og Unge, Århus Kommune. Dermed var det altså byens nyeste kvarter, der "vandt" kapløbet om institutionen, der skal trække nogle af de børn hjem, som i dag passes uden for Mårslet.
Institutionen bliver en tre-gruppers institution. Det betyder enten tre grupper med 12 vuggestuebørn eller tre grupper med 20 børnehavebørn - eller en kombination.
Åbningen er planlagt til 15. februar. Der er søgt byggetilladelse, og således ventes kun vintervejret at kunne spille ind med en forsinkelse. Selve opsætningen af pavillonerne tager 4-6 uger.
/BiJ