Erhvervs-magasin igen -
15/1/2009

Magasinet '8320 Erhverv' udkommer igen
Sidste forår fik samtlige husstande i Mårslet tilsendt et magasin med artikler og annoncer om nogle af de mange erhvervsdrivende, der er i Mårslet. Det nye tiltag blev taget rigtig godt imod af mårsletterne, så derfor er Claus Quiding nu gået i gang med at lave 2. udgave:
"Jeg har fået rigtigt mange positive tilbagemeldinger på magasinet, så derfor glæder jeg mig til at komme i gang med 2. udgave. Det er min klare opfattelse, at magasinet er blevet læst af de fleste i byen, og de erhvervsdrivende, der deltog, har været glade for initiativet," siger journalist Claus Quiding, der udgiver magasinet.
Planen er, at 2. udgave skal ligge i mårsletternes postkasser omkring den 1. april. Man kan læse mere på www.8320erhverv.dk her kan man også rekvirere et gratis eksemplar af den første udgave fra 2008.
/CQ/BiJ

link