Clement Kjersgaard i 3D
8/2/2009

Torsdag den 12. februar kl. 19:30 inviterer Testrup Højskole til foredrag og diskussion med dansk kulturs altmuligmand Clement Behrendt Kjersgaard. Han har beskæftiget sig med medievirkeligheden lige siden han i begyndelsen af 90’erne havde sin egen lokalradiostation i Århus. Siden kender vi ham fra TV-magasiner som 'Tal med Gud', 'Clement Direkte', 'Deadline' og nu senest 'Autograf'. Men Clement B. Kjersgaard er andet og mere end en slipseklædt studievært, der lader andre komme til orde. Få har som han sine bestemte meninger om mediernes rolle og betydning – og muligheder og begrænsninger.
Foredraget på Testrup Højskole har han kaldt 'Den danske medieverden i internationalt perspektiv'. Efter foredraget er der kaffebord og diskussion i bedste højskolestil.

Alle er velkomne.
Se de praktiske detaljer i Kalenderen her på webben.

link