Vil du være med i revyen?
26/2/2009

Revyen i oktober er et af årets underholdnings-højdepunkter i Mårslet. Arbejdet med den nye indledes nu - dvs i forlængelse af revyforeningens årlige generalforsamling, som finder sted 11/3 kl.19.00 i Mårslet Borgerhus.
Arbejdet indledes med en brainstormming, hvor man kaster man de ideer op i luften, som mødets deltager synes egner sig til at blive taget under kærlig behandling af en tekstforfatter.
Revyforeningen, "105 gr.Blandet", efterlyser i forbindelse med mødet både nye og gamle revyfolk. I første omgang handler det om udarbejdelse af tekster, men revyforenigen byder også alle andre interesserede velkomne, således at man kan få overblik over, hvem der har lyst til at være med og i hvilke funktioner.

/BiJ

link