Lokale reklamer giver
4/5/2009

Næppe nogen hyppig bruger af maarslet.net kan være i tvivl om, hvem Per Henrik Hansen er, og hvad han kan. Han var den første, der købte en lokal reklame, da maarslet.net lancerede sin reklamesøjle som et højre-hængt vedhæng på maarslet.net for knap et år siden. 45.000 gange har hans reklame været vist siden, og det har ikke kostet ham mere end nogle få hundrede kroner.
Billedet er generelt for den lokale net-reklame. Malling Kro har fået vist sin annonce godt 50.000 gange. Ganske vist betaler Rico Jørgensen det samme som Per Henrik Hansen, men han har en mindre annonce. Matematikken i databasen gør så, at den mindre reklame bliver vist oftere for det samme beløb end en større annonce.
Malling Bios reklame er blevet vist knap 65.000 gange - den lokale frisør, Lene Jensen, har fået sin tekstannonce eksponeret 21.000 gange.
Blandt de annoncører, der har valgt at få vist en stor reklame ofte, er Legeskab og Egholm Rådgivende Ingeniører. De har haft hhv. 13.000 og 4.000 eksponeringer.
Det er Fællesrådet, der får indtægterne ved reklamesalget.
/BiJ