Vikinge-balkan
1/11/2009

Torsdag den 5. november præsenteres det forrygende band Afenginn på Testrup Højskole. Afenginn betyder på oldnordisk beruselse og styrke, og sjældent har noget band levet bedre op til sit navn.
Afenginn består af musikerne Rasmus Krøyer på klarinetter, Niels Skovmand på violin, Kim Nyberg på mandolin og mandocello, Aske Jacoby på bas og Rune Kofoed på trommer og percussion.
De spiller folkemusik med energi, vildskab, galskab, humor og intensitet. Alt det, som man normalt forbinder med balkanmusik, vælter de ud over scenekanten med en rablende, vanvittig og tjekket rockattitude, der er svær at stå imod. De gør det bare på en urdansk måde, hvilket gør det unikt det var sådan vikingerne spillede inden de tog på togt!
Der indledes kl. 19.30, og entreen på 100 kr. dækker også et kaffebord.

link