Rema 1000 får lov
11/12/2009

Rema 1000 får på trods af protester fra Fællesrådet og mange borgere lov at bygge på hjørnet ved Mårslet Byvej i den nordlige del af Mårslet. Det skriver Århus Stiftstidende i dag.
Formanden for teknisk udvalg, Jette Jensen (RL), antyder, at "sagen er kommet så langt at kommunen og dermed politikerne næppe har hjemmel til at aflyse byggeriet nu," hedder det i avisen. Jette Jensen citeres for synspunktet, at:
»Vi kan ikke blive ved med at trække sagen ud.«
For at imødekomme naboerne får Rema 1000 en række betingelser stillet i udsigt: F.eks. må der kun køres varer til butikken i dagtimerne.
Den lokalt valgte S-politiker Margrethe Bogner er gået imod byggeriet.
/BiJ

link