Vær opmærksom på børnene
4/1/2010

Skolen startede igen i morges, og fordi det er mørkt og vanskeligt fremkommeligt, finder skolen anledning til at indskærpe overfor byens morgentrafikanter, at det er blevet hverdag igen, og at børnene er tilbage i trafikken. Efter ønsket til forældrene om et godt nytår hedder det således i en henvendelse fra skolen:
"I disse mørke og så kolde vintermorgner vil vi gerne henstille til, at morgentrafikanterne i og omkring Mårslet er opmærksomme på, at skolebørnene her efter juleferie igen er på vejene. På forhånd tak."
/BiJ