Mød Brorson-præsten
11/2/2010

Torsdag den 18. februar kl. 19.30 sætter Testrup Højskole fokus på en af de mest diskuterede sager i 2009: de dramatiske omstændigheder omkring kirkeasylet i Brorsonskirken på Nørrebro.
Ungdomspræsten Per Ramsdal befandt sig under hele forløbet i begivenhedernes centrum.
Per Ramsdal giver en personlig beretning om sit møde med de irakiske asylansøgere i Brorsonskirken og det efterfølgende begivenhedsforløb, der som bekendt førte til politiets rømning af kirken i august måned.
Han vil redegøre for sin holdning til sagen og også fortælle om det personlige pres, der er at være der genstand for hetz i offentligheden og udsættes for krav om afskedigelse og beskyldninger for løgn, bedrag og forfængelig selvgodhed.
Efter foredraget er der kaffebord og diskussion.
Arrangementet indledes kl. 19.30.
/Testrup Højskole

link