Byg en bro søndag -
17/4/2010

Lørdag morgen kl. 9 trodsede Jacob Lind fra Fællesrådets FU sin tomme mailbox, hvortil tilmeldingerne skulle have strømmet ind, og tog ned til den forliste bro over Giber Å.
Det hjalp ikke ret meget - han var stadig alene med hele lasten af træ, søm og skruer.
På den måde bygger man ikke bro.
I håb om, at det kan nå at bedre sig, er projektet udskudt til søndag morgen kl. 9 - tilmelding kan ske telefonisk eller på mail til Jacob Lind.
Projektet handler om den lille træbro, der går over Giber Å på Trampestien mellem Langballevænget og Vilhelmsborg. Stien og broen blev bygget ved en stor folkelig indsats i 2001 under væreby-leveby-projektet.
Selve broen har været revet løs af sit fundament et stykke tid.
Jacob Lind tlf.: 8629 2060
Mail: jacoblind@profiber.dk
/BiJ

email