Saml ind til børn i Kabul
24/6/2010

Århus Produktionsskole har besluttet at sætte fokus på de positive historier i det krigshærgede Afghanistan.

Derfor støtter skolen et velgørende projekt, hvor der skal samles effekter ind til en cirkusskole for børn i Kabul.

Cirkusskolen har brug for mange forskellige effekter. Bl.a. cykler, ethjulede cykler, rulleskøjter, løbehjul, skateboards, gymnastikredskaber m.v.

Så find lidt af det aflagte frem fra garagen/kælderen og kom forbi SuperBrugsen i Mårslet onsdag den 7. juli mellem kl. 14-17.30.

På www.barntilbarn.dk kan du læse mere om projektet. Se bl.a hvorfor borgmester Nicolai Wammen har sagt ja til at være ambassadør for projektet.

Du kan kontakte Kramer Madsen for at høre nærmere på mobil 4190 3668 eller e-mail: barntilbarn@gmail.com

link email