Lær at spille bridge
10/8/2010

Mårslet Bridgeklub har pt. 31 medlemmer, der har spillet i en del år. De ivrige bridgespillere vil gerne fortsat spille lokalt, og dermed undgå at køre langt for at spillelysten ved det inspirerende spil stillet.

Derfor vil Bridgeklubben også meget gerne have tilgang af nye medlemmer. Et af medlemmerne mangler endda en ny makker, fortæller formanden Jørgen Brandt Andersen.

Har du lyst til at lære at spille bridge starter Bridgeklubben undervisning med en blanding af teori og spil. Det foregår første gang mandag den 27. september kl. 19.00 - og de 11 følgende mandage. Kontingentet er 300 kroner inkl. materiale.

Ifølge formanden påstår mange, at spillet holder hjernen i gang. I så fald er det bare en tillægsgevinst udover alle de oplevelser, som en bridgesæson giver, mener han.

Alle er meget velkomne til at besøge Bridgeklubben en spilleaften, men endnu bedre:

Ring til Jørgen 4059 9973 eller Lis 8627 5155 og få en snak.

Efterårssæsonen for nuværende medlemmer starter 2. september torsdag fra kl. 19.00 på Lokalcenter Kildevang

link email