Koncert m. Ensemble Alpha
22/10/2010

Onsdag den 27. oktober præsenterer Testrup Højskole en prisvindende trio, som er bemærkelsesværdig ved sin instrumentsammensætning: saxofon (Peter Navarro-Alonso), blokfløjte (Bolette Roed) og slagtøj (David Hildebrandt).

Under navnet Alpha, kaster de sig med virtuost spil og overbevisende energi ud i et repertoire bestående af bl.a. middelaldermusik, nyere dansk folkemusik, samt helt nye værker, komponeret specielt til ensemblet.

De unge musikere er alle klassisk uddannede i solistklassen og har desuden allerede hver for sig markeret sig internationalt.


Tid: Onsdag den 27. oktober kl. 19.30
Sted: Testrup Højskole


Arrangør: Testrup Højskoles Musikforening

Entré: 100 kr. / 50 kr. for medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds/Musikforening

Yderligere oplysninger: Testrup Højskole, tfl. 86 29 03 55, testrup@testrup.dk

link email