Ny buslinie 19
16/1/2011

Midttrafik har lagt forslag ud til linieføring og køreplan for den nye linie 19, der skal afløse 10'eren, når Midttrafik omlægger hele det storårhusianske buslinienet til august.

Ud fra forslaget fremgår der en række større ændringer. Blandt andet køres der ikke fremover via Hørret by, og i stedet for at runde Højbjerg Torv køres der nu over Ringvej Syd og Saralyst Allé. Harald Jensens Plads indgår ikke i 19'erens rute - i stedet køres der via Strandvejen - Spanien over Rutebilstationen til Park Allé. Herfra ad Vester Allé til Ceres Krydset og ud af Viborgvej mod Tilst, der bliver den nye endestation.

Faste minuttal 22/52 fra Mårslet bliver fremover ikke helt så faste. 09/39 først på dagen, 06/36 senere og 10 ved heltimesdriften. Fra Park Allé er minuttallene i dag 16/46 (el. 18/48) det meste af dagen, det bliver fra august 14/44 det meste af dagen og 44 ved heltimesdriften om aftenen.

Sidste 10'er med halvtimesdrift fra Mårslet på hverdage er 18:50 - fremover 17:09. Fra Park Allé og herud er det i dag 18:18 og fra august 17:44.
Hverdagens sidste 10'er fra Mårslet afgår 23:50, sidste 19'er bliver 23:10. Fra Park Allé kan man i dag hoppe på sidste bus kl. 00:18, det bliver med linie 19 allerede kl. 23:44.
Natbus 40 erstatter Natbus 80 med 3 afgange fra Århus og 2 fra Mårslet som nu. Fra Mårslet afgår natbusserne ca. 15 min. tidligere end i dag.

Forslaget kan ses i sin helhed via linket.

Bemærk at det er muligt at kommentere forslaget overfor Midttrafik via dette link
Rul ned og klik på linie 19.

/HOK

link