Nordea svigter Mårslet
6/4/2011

Nordea har gennem mange år været den eneste bank i Mårslet, hvor folk kunne komme for at hæve deres indestående og snakke bankforretninger. Det kan man desværre ikke mere.

Nordea har kun en hæveautomat i den tidligere bankbygning. Hvor længe den service overfor Mårslets borgerne opretholdes er ikke godt at vide. Selv siger filialdirektør Lars Juhl i Beder, at der ingen aktuelle planer er om nedlæggelsen af hæveautomaten.

Desværre frasiger Nordea sig nu også uddelingen af Mårsletprisen, som normalt uddeles på butikstorvet pinselørdag. Mårsletprisen gives jo til en person for påskønnelsesværdig indsats for Mårslet by.


I Nordea mener man ikke, at man skylder mårsletborgerne noget, hvilket er absolut beklageligt.

Nu må vi her i Mårslet finde en ny sponsor for Mårsletprisen, for den gode tradition med at hædre en person, der gør et flot, frivilligt arbejde for byen, bør ikke dø ud.


/Kaj Christensen