Vilhelmsborg fylder 20 år
20/8/2011

I dag, lørdag den 20. august, fejres Vilhelmsborgs 20 års dag som Danmarks Nationale Hestesportscenter

Der er åbent for publikum på Vilhelmsborg allerede fra kl. 11.00, hvor bl.a. Hippologisk Arkiv og Dyrlægeklinikken holder åbent hus, Dansk Miniatureheste Forening afholder føl- og plagskue i Opvarmningshallen, der er ponyridning for børnene på gårdspladsen, og Jysk PonyVæddeløbsForening starter deres jubilæums løbsdag på ponybanen kl. 12.30.

Præcis kl. 13.00 starter det store hesteshow i Opvisningshallen, hvortil rigtigt mange hesteavlsforbund og mange andre, heriblandt også nuværende og tidligere Danmarksmestre og Verdensmestre, har meldt deres ankomst. Der vil blive lejlighed til at se både traditionel kür dressur, springning, kvadrilleridning, kørsel, klassisk dressur i lange liner, spansk tyrefægterridning, og meget mere. Desuden krydres showet med et par numre fra Vilhelmsborg Festspils netop afsluttede opførelse af musicalen ”My Fair Lady”.

I dagens anledning har Vilhelmsborg ønsket, at så mange som muligt møder op og er med til at fejre dagen, så der er denne dag meddelt både gratis parkering og gratis adgang til showet for alle fremmødte!

Annonce med showprogram kan ses via linket (ændringer kan dog forekomme).

Vi håber, at rigtigt mange dukker op!

link