Miljøudvalg i dvale
30/8/2011

Fællesrådets Natur- og Miljøgruppe har besluttet at sætte sig selv i dvaletilstand. Det har gruppen meddelt Forretningsudvalget (FU).
Beslutningen kommer efter Natur- og Miljøgruppen i nogen tid har kørt med lav bemanding og lavt aktivitetsniveau.
I en mail til FU skriver gruppens formand Emma Søe: ”Vi tager ikke nye initiativer, men vi vil gerne støtte, hvis andre har/tager nogle initiativer og hvis vores støtte ønskes. Vi ophører med en fast mødefrekvens. Da vi gerne ser Hold-Mårslet-Ren fortsætte, så er vores eneste funktion, at vi holder fast i denne tradition, indtil andre tager teten og eventuel finder en fornyelse af traditionen”.
FU har taget udvalgets beslutning til efterretning.