Pas på de gamle stråtage
30/12/2011

Når nytåret nærmer sig, stiger nervøsiteten hos dem, der bor under et stråtag.
"Vi vil nødigt gøres hjemløse. Så pas på med nytårsraketterne - ikke for tæt på huse med stråtage. Der er stadig nogle stykker tilbage i byen, og det skal der gerne blive ved med at være," siger Kaj Christensen, der selv bor i et af de ældste huse.

Fra politiets hjemmeside hedder det om affyring af fyrværkeri:

"Anvendelse af fyrværkeri
Du skal udvise forsigtighed ved enhver form for anvendelse af fyrværkeri.

Det er som udgangspunkt kun tilladt at anvende fyrværkeri i perioden fra den 1. december til den 5. januar.

Det er forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter af:

- nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation,
- ygninger med let antændeligt tag (stråtag m.v.), stakke eller andre oplag af let antændelige materialer,
- landbrugsbygninger med dyrehold, hundekenneler og andre dyrehold, samt arealer med udegående dyr.

Er der tale om raketter, skal afstanden være 200 meter.

Du må heller ikke affyre raketter inden for 10 meter fra åbninger i bygninger, f.eks. porte, døre og vinduer.

Vær opmærksom på, at affyrer du fyrværkeri herunder raketter i vindens retning, skal du fordoble de afstande, der er anført ovenfor."