Korleder søges snarest
12/1/2012

Byens rytmiske kor, Rusty Cotton, står uden leder, da Pia Voxtorp, korets dygtige leder gennem mange år, stopper i januar måned.

Rusty Cotton er et blandet kor på ca. 16 medlemmer, der synger rytmiske, flerstemmige sange. Der er ikke optagelseskriterier.

Da koret i september måned søgte nye medlemmer gennem Mårslet Aftenskole, kunne man læse følgende:

----------------------------------------------------------
RYTMISK KOR 24 TIMER, KR. 625,-

Vi er et rytmisk kor - RUSTY COTTON. Vi vil synge en- og flerstemmige sange og vil, hvis lysten er der, prøve at arbejde hen imod en afslutningskoncert. Du behøver ikke at have sunget i kor før - eller at kunne noder, hvis blot du har lyst til at synge sammen med andre.
Kursus nr. 1172
Tid: Torsdag kl. 19.30-21.15, 1. gang 1. september
Sted: Mårslet Skoles musiklokale
Lærer: Pia Voxtorp
----------------------------------------------------------

Efter juleferien starter koret normalt op i slutningen af januar, og det har været på tale at flytte kordagene fra torsdage til onsdage.

Koret øver i øvrigt nu i et bedre lokale end musiklokalet, der ikke har en specielt god akustik.

Hvis du er interesseret, bedes du henvende dig snarest på enten tlf. 8629 0649 eller på mail: bauning@webspeed.dk til Bent Bauning, aftenskoleleder.

email