Hørretvej rettes op
2/5/2012

Cirka 150 meter fra Mårslet byskiltet, i retning mod Oddervej, er der opstået en kraftig sænkning i asfalten på Hørretvej. Som om vejen er ved at skride ned ad den skrænt, der det pågældende sted skråner fra vejen ned til en mark.
Men bare rolig skrænten bliver nu sikret af kommunens entreprenør, og vejens sænkning bliver udlignet.
Det lover kommunens vejafdeling i en mail til Fællesrådets formand John Engelbrechtsen.
PerH.