Hjertestarter i Mårslet
6/6/2012

TrygFonden har doneret en Hjertestarter til TMG og Mårslet og den er nu blevet hængt op udvendigt på Motionscenterets facade på vej hen til indgangsdøren, på siden af klubhuset op mod boldbanerne.
Hjertestarteren hænger frit tilgængeligt for alle.

Der er i forbindelse med tildelingen af hjertestarteren også blevet bevilget hjertestarterkursus for 12 personer.
I TMG var vi dog 14 der deltog i kurset og som nu er uddannet i brug af hjertestarter. Men mange andre har jo i forvejen været på kursus i brug af hjertestarter på arbejde eller i anden forbindelse.
Det skal ikke afholde andre fra at bruge den - den hjælper en hele vejen igennem. Når man åbner for den, fortæller den meget præcist, hvad man skal gøre. Og man kan ikke gøre noget forkert. OG HUSK DET ER BEDRE AT GØRE NOGET END IKKE GØRE NOGET.

Hjertestop konstateres, hvis man ikke kan mærke udånding fra den tilskadekomne. Det mærkes nemmest ved at lægge kinden mod den tilskadekomnes mund og mærke om der er udånding.

HUSK AT RINGE 1 1 2 SOM DET FØRSTE.

Det er vigtigt at give hjertemassage indtil en hjælper får hentet hjertestarteren. Hjertemassage gives ved at trykke hårdt ned på kroppen, lige ved hjertet. Tryk 30 gange og giv kunstigt åndedræt 2 gange og derefter samme procedure igen og igen indtil hjælpen er fremme eller patienten selv begynder at trække vejret.

Jeg håber ikke der bliver behov for at bruge hjertestarteren, og jeg håber, at alle kan lade den sidde i fred til ulykken er ude.
/Per Enevoldsen