Reportage fra Tyvstarten
15/8/2012

Byfesten i Mårslet 2012 er i gang. Tyvstarten for de noget ældre mårslettere er altid det første arrangement byfesten byder på.

Det smukke vejr var nok med til at lokke folk af huse. 39 kvinder og mænd mødte op i Bomgårdshaven, hvilket var heldigt, for der var kun indkøbt 40 pølser.

Cykelturen over Testrup og Battrup forløb i et adstadigt tempo, så man i ro og mag kunne betragte de høstede marker, der endnu står gule.

Rask gik det hjemad af Mustrupvej, for at ende i et vejarbejde. Men alle fandt hjem.

6,4 km på ca, 35 minutter er da meget pænt, ikk´?
Koldt øl og røde pølser, plus lidt kaffe og rigtigt hyggelig samvær.

Formålet med Tyvstarten var således opfyldt.
Djurslands Bank og Mårslet Juletræslaug sponserede det hele.
/KC