Musik, Sang og Bevægelse
14/9/2012

Kære forældre i Mårslet.
Århus Musikskole har gode tilbud til børn og unge i Mårslet, og tilbyder bl.a. "Musik Sang & Bevægelse" for 5-årige, med underviser Birgitte Jefsen.
Desværre er der kun tilmeldt tre børn på holdet, her i blandt min egen datter, og der skal minimum være 8 for at holdet bliver oprettet.

Derfor denne opfordring til at komme og være med på tirsdag kl. 17:00 17:50 i musiklokalet på Mårslet Skole (lige over for gymnastiksalen. Indgang i samme gård). Her vil Birgitte holde åben time for alle, så I kan se om det er noget for jeres barn. Timerne er rigtig hyggelige og har en legende og kreativ tilgang til musikken.

Med håbet om at se mange af jer!

Flemming Skovgaard Agerkvist (Tlf. 2423 5058)

link email