Sidste nyt
19/2/2013

- Jens Nauntofte på Testrup Højskole.

For præcis to år siden, i februar 2011, sprang Det Arabiske Forår ud. Nordafrika kom i bevægelse. Mennesker, følelser og politiske håb blomstrede vildt og uregerligt. Men intet kommer gratis. Slet ikke en revolution.

Hvad sker der egentlig bag overskrifterne? Hvor skal krigen i Syrien føre regionen hen? Og hvad har fanatikerne i krigen i Mali til fælles med de syriske oprørere? Alt dette fortæller Jens Nauntofte om onsdag aften den 27. februar på Testrup Højskole.

Den kendte journalist og udenrigskorrespondent har netop udgivet bogen ”Tyrannernes Fald”, som har fået en begejstret modtagelse af anmelderne. Her kommer han ind under huden på både de revolutionære aktivister – mænd såvel som kvinder, unge såvel som gamle – toppolitikerne, digterne og de islamistiske krigere.

Jens Nauntofte er ikke en journalistisk stueplante. Han er ude, hvor tingene sker, tæt på begivenhederne. Og så er han i besiddelse af et medrivende fortælletalent.

Arrangement:
Fra Arabisk Forår til stor krise i Mellemøsten
- foredrag ved journalist og udenrigskorrespondent Jens Nauntofte

Tid:
Onsdag den 27. februar 2013 kl. 19.30

Se mere i Kalenderkolonnen her på webben.
/HOK

link