Tunnel ved stationen
8/5/2013

Midtjyske Jernbaner og Aarhus Kommune er blevet enige om at der skal bygges en tunnel under jernbanen ved Mårslet Station. Tunnelen skal kombineres med fortov langs Langballevej og udvidelse af fortovet i østsiden af Hørretvej.
Det fremgår af et brev fra kommunens afdeling Trafik og Veje til Mårslet Fællesråd.

Da det ikke er en billig løsning, arbejdes der på at finde de økonomiske ressourcer fra Midtjyske Jernbaner, Aarhus Kommune og eventuelt andre parter.
Der er håb om at projektet vil kunne gennemføres i efterårsferien, men da finansieringen ikke er på plads, er det ikke sikkert.

Brevet fra kommunen kommer efter Fællesrådets Forretningsudvalg spurgte kommunen om status på projektet med sikring af perronovergangen ved stationen.
Senest aktualiseret med indslag i radio og på tv, hvor perronovergangen blev nævnt fordi den er en af landets farligste ifølge en rapport fra Trafikstyrelsen.
Klik på link for at se Trafikstyrelsens rapport.
JE og PHH

link