Foreningernes Dag igen!
15/6/2013

I forbindelse med Byfesten - lørdag, den 17. august har Fællesrådet besluttet, igen i år, at afholde Foreningernes Dag.

Vi har fået stillet 1. salen til rådighed i Brugsens "hus" (den gamle bankbygning) og alle 8320's foreninger er velkommen til at stille op med posters plakater smagsprøver mv. Formålet er at vise den mangfoldighed af meget forskellige foreninger og dermed også de tilbud/muligheder, man som borger har for at være aktiv.

I lighed med sidste år har Fællesrådet igen sat lidt penge på højkant nemlig kr. 5.000,-

Hvem kan søge? Alle! Man skal ikke være medlem af Fællesrådet for at få del i pengene, men man skal bo i området og pengene skal komme området til gode.

Hvad kan man søge til? En aktivitet i en forening, et nyt initiativ til etablering af en forening eller måske bare et tilskud til en rekvisit i foreningen. Der er vide rammer og det skal der også være.

Ansøgningsfristen er fredag, den 9. august og ansøgning skal sendes til formanden for Fællesrådet John Engelbrechtsen (email: je@8320.dk) og den skal indeholde beskrivelse af hvad der søges penge til og hvor mange.

Hvem der får del i midlerne vil naturligvis blive afsløret netop den 17. august - kl. 13.00. Vi håber, at rigtigt mange foreninger o.l. vil benytte denne mulighed for at "vise flaget".

Så kom og vær med der vil også være lidt godt til ganen!

Udstillerplads o.l. kan reserveres hos Anette Poulsen mail: anettepo@gmail.com

På vegne af Fællesrådet: Anette Poulsen, Jens Thomsen, Sven Voxtorp og Margrethe Bogner.