Pigespejdere i pengedyst
10/3/2014

De Grønne pigerspejdere i Mårslet er med i den landsdækkende konkurrence om at vinde de 10.000 kroner Spar Nord Fonden sætter på højkant hver måned i kampagnen '10 til forskel'.

Alle deltagerne har uploadet en video og vinderen af pengepræmien er den forening eller organisation, som får flest stemmer på sin video.

Mårsletpigerne har planlagt at deltage i en lejr i Irland til sommer og er i fuld gang med at tjene penge til turen. Et af tiltagene er altså videoen til den hårde konkurrence. Pigernes video har i øjeblikket 196 stemmer -den med flest stemmer har over 1000!

Spejderne har lagt et stort arbejde i at udtænke, optage og redigere deres film, så hvis du også trækker på smilebåndet, når du ser den, vil de helt sikkert blive glade for din stemme på et lokalt tiltag.

link