Nyt liv til MultiHallen
15/8/2014

Nye stærke kræfter i projektgruppen for MultiHal i Mårslet.

Hen over foråret og sommeren er der for alvor kommet nyt blod til projektet omkring en kommende MultiHal i Mårslet.

Cirka 25 engagerede personer har meldt sig ind i forskellige grupper, der sammen kæmper for en MultiHal til byen.


Nye og bedre forudsætninger for succes:

- Mange nye kampklare Mårslettere står bag projektet.

En ny flok Mårslettere er gået ind i projektet med friske øjne og fornyet kampgejst. Organisationen er: Styregruppe, Kommunikation og PR, Økonomi, Indsamling(herunder fonde, sponsorer, events, private donationer), Byggegruppe, Skole/Kommune og andre interessenter.


- MultiHus atter ændret til MultiHal

Behovet for en ekstra hal i Mårslet er stort, og derfor er det oprindelige projekt om et MultiHus ændret tilbage til en MultiHal. Målet og visionen for MultiHallen er fortsat, at det skal være et moderne forsamlingshus med plads til både sport og kultur.


- Tæt samarbejde med Mårslet Skole

Mårslet Skole har fået bevilget penge til udvidelse af skolens lokaler, og skolen er meget interesserede i at arbejde sammen med MultiHal projektet, så ønsker og behov bliver afstemt til gavn for begge parter. 1 + 1 giver 3, når de samme faciliteter kan udnyttes både dag og aften.


- Positive meldinger fra Aarhus Kommune

I december 2013 bevilgede Aarhus Kommune 2 mio. kroner til projektet, så den samlede bevilling fra kommunen nu er på 3.6 mio. kroner i alt. Både Kultur og Borgerservice samt Børn og Unge er involveret i den nuværende proces.


- Intensiv indsamlingskampagne i efteråret 2014

Vi mangler fortsat at samle 1.2 mio. kroner ind i byen. Derfor planlægger projektgruppen lige nu en større indsamlingskampagne med startskud i september. Nærmere information følger.


- ”Kun” 220 kroner pr. næse

Hvis alle borgere i Mårslet – både store og små – giver et bidrag på 220 kroner pr. næse, kan vi hurtigt nå målet på de 1.2 mio. kroner. Vi glæder os til at modtage et bidrag fra dig – og din nabo.



Foreløbig tidsplan:
- 1. januar 2015 – de resterende 1.2 mio. kroner er samlet ind

- 1. marts 2015 – De endelige tegninger over MultiHallen er færdige – Anlægs- og driftsbudgetter ligger klar

- 1. juli 2015 – Første spadestik

- August 2016 – Indvielse af MultiHallen


NB! Mere info om, hvordan du støtter projektet, kommer i løbet af september.


Med venlig hilsen
MultiHal Projektgruppen


Kurt Kirkedal Laursen, kurt@kirkedal.dk
Erling Sørensen, erso@mail.tele.dk
Jens Thomsen, tranbjerggaard@hotmail.com
Lars Juul, lj@elcon-as.dk
Lars Lyngholm Andersen, lars.andersen@mail.dk
Michael Haas, michael@haas.dk
Tine Westergaard Clausen, tinewestergaard@gmail.com

link email