Juletræet i Mårslet
6/11/2014

Rigtig mange har set Juletræslaugets indlæg i Mårslet-Bladet, og endnu flere har spurgt, om vi nu har fundet et anvendeligt træ.
Vi har nu indtil flere - mere eller mindre anvendelige grantræer på hånden, så på den led kan vi berolige store som små: Juletræet er sikret.
Juletræet vil blive tændt lørdag 29. november kl. 16:00, sådan lige i mørkningen.
Arrangementet er som det plejer, med julesang, julemand og slikposer til ungerne samt udskænkning af gløgg til de voksne.
Alle er naturligvis velkomne.

/Mårslet Juletræslaug

email