Donation til Multihallen
3/12/2014

Vi har i FU (Fællesrådets forretningsudvalg) aftalt, at vi frem til næste møde i januar vil undersøge hvilke muligheder, Fællesrådet har for at støtte Multihus-projektet med flere midler, end Fællesrådet allerede har bevilget.

FU forventer at indstille til repræsentantskabsmødet i februar, at der støttes med endnu et stort beløb, dels fra Mårslet-Bladets kasse og dels fra Fællesrådets kasse.

Mårslet Bladets salg af annoncer er bladets største indtægt og har i høj grad medvirket til, at bladet har fået en flot egenkapital. FU ønsker ikke at bringe bladets eksistens i fare, så derfor overvejes størrelsen af bladets bidrag til Multihallen nøje.

FU vil med støtten inspirere og opfordre til, at det er nu der skal gives støtte til projektet, således at første spadestik til Multihallen kan tages som planlagt i august 2015.

FU