Giber Å Koret
3/1/2016

Har du lyst…??

Det er vi en flok som har, og vi mødes en gang om ugen, hvor vi synger i rytmisk kor. Du skulle bare prøve. Og vi vil gerne have flere nye medlemmer, så har du rytmesans og lyst til at synge i flerstemmigt kor, og måske endda gjort det tidligere, så skulle du prøve det sammen med os.
Vi er en flok sangglade M/K er som får brugt både sang- og lattermuskler, og hygger os gevaldigt tillige.
Vi øver hver onsdag i Mårslet, og har du mod på det, så kontakt korleder Birgit Benzon på tlf. 4118 9878. Inden du tilmelder dig, er du velkommen til at synge med os en aften for at se om ” det kunne være noget”. Men pas på: du bliver let fanget af stemningen og sangens glæder, hvis du ikke kender dem fuldt ud i forvejen.

Giber Å Koret mødes igen efter juleferien onsdag den 20. januar kl. 19.00 i vores øvelokale på Lokalcenter Kildevang, Langballevej 3 i Mårslet. Vi ses.

email